Kranio-Sakral Terapi

Kranio-Sakral Terapi er en blid og nænsom behandling med dybtgående virkning både fysisk og psykisk.

Kranio-Sakral Terapi er især velegnet til:

Hovedpine/migræne
Stress og stressrelaterede sygdomme
Problemer i sanse- og bevægeapperatet
Nakke-, ryg- og bækkensmerter
Menstruationsproblemer
Til spædbørn: kolik, uro, ammeproblemer, mistrivsel
Efterbehandling efter operationer
Piskesmældslæsioner
Bidfunktions- og tandproblemer
Behandlingen retter sig mod det kraniosakrale system. Det består af kraniet, korsbenet og hjernehinderne samt cerebrospinalvæsken (hjernevæsken), der fungerer som et hydraulisk pumpesystem. Væsken beskytter og nærer vores nervesystem.

En ubalance i det kraniosakrale system kan opstå allerede under fødslen, hvor kraniet er blødt og bøjeligt, og hvor det udsættes for et voldsomt pres. Kolik, uro, mavebesvær og søvnforstyrrelser kan være symptomer. Ubehandlet kan disse udvikle sig til koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, eller i voksenalderen til lidelser helt andre steder i kroppen.

Ubalancer kan også opstå senere i livet efter ulykker, overbelastning eller sygdom.

Formålet med Kranio-Sakral Terapi er at genoprette disse ubalancer og frigøre spændinger imellem knoglerne. Behandlingen påvirker bindevævet, der holder hjernen på plads, og den virker stimulerende i forhold til hjernevæsken og blodgennemstrømningen.

Behandlingen foregår påklædt, liggende afslappet og behageligt på en briks. Den er smertefri og dybt afspændende. Tryk påføres blidt på hoved, nakke, rygsøjle og korsben. Oftest er der behov for tre behandlinger – i kroniske tilfælde dog flere og med opfølgning.

Det er forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen.

Behandlingen virker udrensende på såvel psyke som fysik.

Du opnår mere energi, målrettethed, overblik og en velfungerende krop.